BioCosmediq

Samarbejde med

BioCosmediq

Vi er stolte over at have indgået et samarbejde med BioCosmediq Academy for at kunne tilbyde dig en nutidig, videnskabelig og holistisk vinkel på hudens funktioner,  sundhed og pleje. En del af vores undervisningsmateriale er netop udarbejdet i samarbejde med BioCosmediq for at du som elev får den mest opdaterede og relevante viden indenfor den holistiske vinkel i skønhedsbranchen!

Biocosmediq Academy har udarbejdet et omfattende pensum og en undervisningsapp til uddannelsen, der gennem en holistisk tilgang til kroppen vil hjælpe dig til at forstå og behandle hudproblemer. I den holistiske forståelse betragter vi hele mennesket og dermed også huden som en del af et større billede, hvorfor kroppen, sindet og sjælen inden for holismen hænger unægtelig sammen. Om deres vigtighed er ligeligt fordelt vides ikke, men at de gensidigt påvirker hinanden er videnskabeligt bevist.
Du vil få en grundig forståelse for hvordan huden som kroppens største organ påvirkes under forskellige omstændigheder, og hvordan den i sig selv kan påvirke funktionen hos andre af kroppens organsystemer såsom nerve-, hormon-, immun-, og fordøjelses systemet.

Under uddannelsen kommer du derfor igennem alt fra ansigtets knogler og muskler, hudens anatomi og fysiologi, hudens hormoner, forskellige organsystemer sat op mod huden, hudernæring, hudsygdomme og anomalier, hudtyper, kemi- og præparatlære, massageteknikker, specialebehandlinger og meget meget mere.

BioCosmediq Skin Therapist uddannelsen er skabt af Laura Bonné, Tanja Eskildsen og Sally Walker med det formål at uddanne Skandinaviens førende holistiske hudterapeuter.

“Hos BioCosmediq drømmer vi om en verden, hvor skønhed er lig med sundhed, og hvor naturlig hudpleje er lig med bæredygtige resultater. Derfor er målet bag alle vores behandlinger at fremme hudens sundhed indefra via livsstilstilpasninger og udefra gennem naturlig hudpleje, der er både sund for vores hud og vores planet.”

Om skaberne bag BioCosmediq Academy

Laura Bonné

Laura Bonné har en baggrund som kosmetiker og har arbejdet som alternativ krops- og spabehandler siden 1999.

I 2009 lancerede Laura Amazing Space produkterne med serien Cosmeceuticals & Nutriceuticals – en total produktserie af økologiske skønhedsprodukter og kosttilskud til at fuldende behandlingskonceptet.

Laura står desuden bag det internationale og prisbelønnede spa- og behandlingskoncept Amazing Space, som bl.a. er at finde på det 5-stjernede Hotel d’ Angleterre i København. Hun er også forfatteren til flere populære bøger om spa, sundhed og skønhed – herunder bøgerne Spa-ritualer, Skønhedsritualer, Min dejlige hud, Din sundhedsguide, Din babys hud og kropspleje samt Beauty Foods, der er skrevet i samarbejde med Sally Walker.

 

Tanja Eskildsen

Tanja Eskildsen har arbejdet med holistisk hudterapi i 12 år, og hun har siden 2014 drevet Holistisk Hudterapeut skolen, hvor hun sammen med Danmarks førende og mest passionerede undervisere holder kurser i aromaterapi, hudplejefremstilling, faceyoga, gua sha massage og cosmetic needling.

Tanja er medforfatter af bogen Faceyoga – slow aging med enkle øvelser til dit ansigt.

 

Sally Walker

Sally er englænder, men har boet i Danmark det meste af hendes voksenliv, så hun taler flydende dansk. I dag har Sally sin daglige gang på Club La Santa på Lanzarote, hvor hun driver sit eget firma, The Goodlife. Her arbejder hun som slow-aging ekspert og med områder som skønhed, hormonbalance og fysisk, mental og følelsesmæssig sundhed. Hun begyndte sin karriere som Chartered Society Physiotherapist og TCM-akupunktør. Hun har desuden studeret en master i Nutrition Medicine og gennemført en række kurser og studier i biokemi, ligesom hun er certificeret funktionel hormonterapeut med mere end 30 års erfaring.

Læs mere om selve uddannelsen her