din KOSMETOLOGSKOLE
Hvem er vi
Dine undervisere
Hvem er vi?
Karina Lehmann, Grundlægger/Underviser
Karina Lehmann blev uddannet diplomeret CIDESCO kosmetolog i 1995, før dette er hun uddannet som negletekniker og zoneterapeut. Allerede samme år åbnede hun hendes første klinik – Askepot Hudplejeklinik i Herning. Tre år senere var klinikken vokset til at have fem ansatte. Efter at have solgt Askepot Hudplejeklinik flyttede Karina til Nord Sjælland i 2003, hvor hun åbnede en ny klinik. I 2010 vendte Karina hjem til Herning og åbnede klinik på Gl. Landevej. En klinik hun flyttede til Banegårdspladsen i Herning. I dag finder du Karina Lehmann Skønhedspleje på samme adresse som skolen – Nygade 44, Herning.
For Karina er det vigtigt at udvikle sig og hun har derfor deltaget i utallige kurser bl.a. i Frankrig, Italien og England. Hun har mere end 1000 timers ekstra kurser bag sig.
Hendes passion for skønhedsbranchen har ført hende til at åbne din KOSMETOLOGSKOLE i Herning og dele ud af de over 25 års erfaring. Missionen med denne skole er at løfte niveauet i skønhedsbranchen og uddanne fremtidens kosmetologer.
_____
Charlotte Hauge, underviser
Charlotte er uddannet CIDESCO kosmetolog i 1999 og negletekniker i 2008.
Hun kender Karina tilbage fra ASKEPOT, hvor hun var ansat hos Karina i 1997. Charlotte underviser på skolen i både teori og praktisk læring. Hun glæder sig til at lære dig en masse om hudpleje.
_____
Line Mark Dyrberg, Underviser
Line er bosiddende i Herning og studerer sin kandidat i medicin på Aarhus Universitet, hvor hun er færdiguddannet som læge i januar 2025. Hun er tilknyttet skolen som underviser i anatomi og fungerer som supervisor ved enkelte fag.
_____
Karoline Ravnsgård, Underviser
Karoline bor i Arnborg lige uden for Herning, og studerer sin kandidatgrad i Medicin på Aarhus universitet, hvor hun bliver færdig i sommeren 2025. Hun er tilknyttet skolen som underviser i anatomi og fysiologi.
_____
Helle Høegsberg Jensen, Koordinator
Helle er tilknyttet skolen som administrativ medarbejder, hvor hun varetager opgaver indenfor bogholderi og elevadministration, herunder kontakten til dig som elev.
_____
Katrine Lemming, Underviser
På din KOSMETOLOGSKOLE har vi ansat Katrine, som er uddannet CIDESCO kosmetolog på din KOSMETOLOGSKOLES første hold.
Hun har en tidligere uddannelse som markedsføringsøkonom.
Katrine har yderligere taget kursuser i shellak, pedicure, Lash lift & Brow lift.
Katrine vil du møde på skolen som underviser i bl.a. Lash lift & Brow lift, marketing/SoMe og pedicure, men hun har også tilknytning til den professionelle klinik – Karina Lehmann Skønhedspleje.
_____
Camilla Kjær Hansen, Underviser
På din KOSMETOLOGSKOLE har vi ansat Camilla som er uddannet CIDESCO kosmetolog fra skolen i København. Hun valgte at arbejde i København efter sin uddannelse, men er nu tilbage i Jylland. Camilla er oprindeligt fra Sønderjylland.
Camilla har speciale i massage og hudens opbygning.
Du vil møde hende både som underviser på skolen og som behandler på den professionelle klinik.
_____
Birgitte M. Nordstrøm, Coach
På din KOSMETOLOGSKOLE har vi ansat Birgitte som vores coach, til at hjælpe eleverne frem på den bedst mulige måde. Birgitte har blandt andet ”klassens time” med hvert hold, hvor der kan snakkes om alt – deles oplevelser man har haft med klienter og tales igennem hvordan man håndterer alle de forskellige situationer som opstår i hverdagen. Samt at blive bevidst om sig selv og om at være en god klassekammerat/kollega så alle opnår den bedste læring på uddannelsen.
Der er også mulighed for at booke individuelle samtaler med Birgitte, hvis man har brug for en lidt mere personlig snak. Alt efter hvad der kan hjælpe en med at yde sit bedste og få en ny og anden vinkel på ting man går og spekulerer over.
Birgitte har en baggrund som special pædagog og hun har taget flere forskellige uddannelser og kurser inde for TFT, ACT, Metasundhed, supervisor og NADA.
_____
Læs mere om vores uddannelse på din KOSMETOLOGSKOLE: